Telefon 70 11 47 11   Mandag til fredag kl. 9-17

Top 5 europæiske storbyer til din ferie

Europa byder på et væld af fantastiske storbyer, der er perfekte til korte ferier. Har du brug for lidt inspiration til valget af din næste feriedestination? Så lad os gennemgå nogle af de mest populære europæiske storbyer samt komme med forslag til alternative, men skønne, storbyer, som du kan prøve af. Udforsk begge vores top 5-lister her på siden.

 

5 populære europæiske storbyer

Vores første top 5-liste indeholder europæiske storbyer, som du muligvis allerede har besøgt. Eller måske har du længe haft lyst, men manglet det rette skub. Disse destinationer tiltrækker mange millioner turister hvert eneste år og bliver derfor betegnet som nogle af de mest populære storbyer i Europa.

 

 

1. Paris

Paris er en by, der emmer af romantik og kultur. Perfekt til dig, der rejser med en partner eller en bedste veninde. Med ikoniske seværdigheder som Eiffeltårnet, Louvre-museet og Notre Dame-katedralen er der masser at udforske på en forlænget weekend eller en hel uge. Byen byder også på fantastisk shopping i modekvarteret Marais og lækker mad på de traditionelle franske bistroer. Snyd ikke dig selv for en enestående sejltur på Seinen, og oplev den livlige atmosfære i Montmartre. Paris er et rejsemål, der aldrig skuffer.

Se alle vores rejser til Frankrig her

 

 

2. Rom

Rom er en af de mest populære rejsedestinationer i Europa. Med dens unikke, historiske bygninger og monumenter, der stammer helt tilbage fra Romerriget, er Rom en europæisk hovedstad, der minder om ingen andre. De gamle ruiner, såsom Colosseum og Pantheon, transporterer dig tilbage i tiden. De smalle gader og charmerende pladser er perfekte til at udforske og nyde en espresso eller en gelato. Snyd heller ikke dig selv for en autentisk italiensk pizza, som kun italienerne kan lave den.

Se alle rejser til Italien her

 

 

3. Barcelona

Barcelona er en pulserende, europæisk storby, der tilbyder en unik blanding af kultur, historie og strandliv. Byen er mest kendt for sin ikoniske arkitektur, herunder Gaudís mesterværker som Sagrada Família og Park Güell. Derudover kan man udforske de smalle gader i det gotiske kvarter, besøge Picasso-museet og nyde lækker spansk tapas eller paella på de lokale markeder. Er du eller din medrejsende fodboldfans? Så kan det måske også friste med et besøg på Camp Nou-stadionet – hjemsted for FC Barcelona.

Se alle rejser til Spanien her


 

4. Prag

Prags arkitektur er betagende, og den gamle bydel, der står på UNESCOs verdensarvsliste, er et must-see. Karlsbroen, Prags Slot og Det Astronomiske Ur er blot nogle af de historiske seværdigheder, der vil gøre dig mundlam. Prag er også kendt for god øl, og du kan nyde en autentisk tjekkisk øl i en af de mange traditionelle ølhaller. Byen er desuden et sandt paradis for kunstelskere med sine mange museer og gallerier. Uanset om du er interesseret i historie, arkitektur eller kunst, vil Prag ikke skuffe.

Se alle rejser til Tjekkiet her


 

5. Amsterdam

Maleriske kanaler, flotte broer, Heineken, Anne Franks Hus og Van Gogh-museet. Det er blot nogle af de seværdigheder, som hvert år tiltrækker et væld af turister. Amsterdam er en perfekt weekenddestination, da det kun tager cirka halvanden time at flyve dertil. Amsterdam er også kendt for sit pulserende natteliv, hvor du kan nyde alt fra trendy cocktailbarer til traditionelle hollandske pubber. Så hvad venter du på?

Se alle vores rejser til Holland her


 

Top 5 mindre besøgte (men skønne) europæiske storbyer

Vil du hellere opleve nogle af de mindre turistede storbyer i Europa, så har vi også sammensat en top 5-liste over dem.

  1. Istanbul: Istanbul er en magisk by, der forener øst og vest. Med sine smukke moskéer, historiske paladser og farverige basarer er den en skatkiste af kultur og historie. Byen byder på en fantastisk madscene, hvor du kan nyde autentiske tyrkiske retter. Du kan også bruge en dag i et tyrkisk bad (hamam) med ultimativ afslapning.
  2. Edinburgh: Edinburgh i Skotland er en undervurderet by. Den gamle bydel med sit imponerende slot og de brostensbelagte gader tager dig tilbage i tiden. Byen er kendt for sin overtro, gamle arkitektur, og så har den været en stor inspiration til J.K. Rowlings Harry Potter.
  3. Zagreb: Zagreb er en skjult perle i Europa. Hovedstaden i Kroatien har en charmerende atmosfære med sine brostensbelagte gader, farverige facader og frodige parker. Den gamle bydel er fyldt med historiske bygninger, museer, kunstgallerier og en livlig cafékultur, hvor du kan nyde en kop kaffe og observere byens pulserende energi. Besøg den imponerende Mirogoj-kirkegård, eller tag en tur til Medvednica-bjerget for at få en fantastisk udsigt over byen.
  4. Tallinn: Elsker du middelalderlige byer? Så er Tallinn et oplagt rejsemål. Byens historie går langt tilbage og inkluderer også vores Dannebrog. Du kan besøge “Danish King’s Garden”, hvor flaget eftersigende faldt ned fra himlen. Derudover er Tallin kendt for sin prisvenlighed og kultur, der er en fusion mellem Skandinavien, Tyskland og Rusland.
  5. Zürich: Kombinerer du en kosmopolitisk by med smukke bjerge, så får du Zürich. Her kan du udforske trendy butikker og kunstgallerier i byens gamle bydel og nyde en afslappende gåtur langs Zürichsøen. Zürich er også et gastronomisk mekka med et bredt udvalg af restauranter, der byder på både traditionel schweizisk mad og internationale retter. Er du i Zürich, så er en oplevelse i Alperne et absolut must.

Hos Riis Rejser kan du booke din storbyferie til flere spændende destinationer. Vi har både busrejser, flyrejser, flodkrydstogter og meget mere.

augean

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.

Grupperejser