Hola señoritas y señores. Savner du lidt varme, godt humør og gode drinks? Så er en tur til Spanien en ganske fornuftig idé. Og med Riis Rejser kan du opleve nogle af Spaniens bedste rejsedestinationer. Vi arrangerer grupperejser for dig, der ønsker at tage dine venner med på ferie, eller dig, der ønsker at rejse alene og møde nogle nye mennesker – og alt derimellem. Tag et kig på vores rejser her på siden, og bliv lidt klogere på Spanien.
Spanien er en fantastisk rejsedestination, der byder på en bred vifte af oplevelser. Her kan du forvente solrige strande, levende kultur, imponerende arkitektur samt en varm velkomst, fra dem du møder på din vej. Landet er kendt for sin rige historie, som afspejles i dets gamle byer, fæstninger og paladser. Smagfuld mad og vin, livlige festivaler og spændende natteliv er også en del af Spaniens charme.
Kan du godt lide mad? Så glæd dig til de spanske madtraditioner og kulinariske oplevelser. Spansk mad er nemlig kendt for sin lækre smag og forskellige regionale specialiteter. Tapas er en populær spiseoplevelse, hvor du kan smage forskellige småretter som tortilla, jamón ibérico og patatas bravas. Paella er en ikonisk risret, og lækre fisk- og skaldyrsretter er typiske ved kystområderne. Den velsmagende chorizo-pølse, gazpacho-suppe og cremede flan-dessert er også must-try. Spaniens madkultur er fyldt med intens smag og sociale spiseoplevelser.
Hos Riis Rejser har vi mange rejsetyper, du kan vælge imellem, og en af dem er vores populære rundrejser. Her får du mulighed for at rejse fra by til by og opleve landets diversitet. På vores rundrejse til Andalusien vil du og dine medrejsende blandt andet lægge vejen forbi Granada, Sevilla, Gibraltar og mange flere spændende steder. På rejsen vil I være ledsaget af en dygtig rejseleder, der undervejs vil fortælle jer om Spaniens rige kultur og historie, samt vise jer alle de mindeværdige steder der bare skal opleves. En rundrejse er for dig, der vil opleve lidt af det hele og ikke stiller sig til tåls med en enkelt by.
På flere af vores rejser vil der også være dagsture til andre byer, men hvor I altid returnerer til jeres faste base om aftenen. På den måde undgår I at skulle skifte hotel flere gange, hvilket kan sikre en mere afslappende ferie.
Er 7, 8 eller 12 dage ikke nok? Så har vi heldigvis også langtidsrejser til det sydlige Spanien, og her er du afsted i hele 25 dage. På denne drømmerejse får du god tid til både at slappe af, nyde alt den gode mad, se alle de bedste seværdigheder og komme ind under huden på det spanske folk og deres kultur. Og det bedste af det hele er, at du ikke selv skal bruge tid på at planlægge turen – det har vi nemlig gjort for dig. Du skal blot læne dig tilbage i bussen og nyde den næste ekspedition. På denne langtidsrejse skal vi blandt andet besøge Málaga, Granada, Córdoba og mange flere hyggelige landsbyer.
Hvis du ønsker at holde en anderledes og mindeværdig jul, så kan du gøre det på Costa del Sol. Nyd synet af julepynt hængende side om side med palmetræer, og skift gløggen ud med en lækker sangria. På Costa del Sol kan du og dine medrejsende få lov til at opleve nye juleskikke, og I vil selvfølgelig blive forkælet med en overdådig spansk julemiddag på hotellet. I juledagene vil der være masser af tid til at udforske Gibraltar, Granada og Málaga.
Vi har også et godt udvalg af julerejser til eksempelvis Tyskland, Tjekkiet, Sverige med mere. Så hvad er du mest til?
Costa del Sol, en region beliggende på Spaniens sydkyst, er et populært turistmål kendt for sin strålende solskin og maleriske kyststrækninger. Her kan du ikke undgå at blive fristet af de hvide sandstrande og det azurblå hav, der kalder på en dukkert.
Udover vidunderlige strande og livlige kystbyer er der mange spændende oplevelser på Costa del Sol. Udforsk den charmerende gamle bydel i Málaga, der byder på historiske monumenter og kunstmuseer, som Picasso-museet. I Ronda kan du beundre den imponerende kløft og den berømte Puente Nuevo-bro, som er næsten 300 år gammel.
Tag på en spændende bådtur langs kysten, og oplev den betagende natur, eller drøm dig væk i de idylliske hvide landsbyer som Mijas Pueblo. Costa del Sol har noget for enhver smag og lover uforglemmelige oplevelser.
Vi hos Riis Rejser er forpligtede på at levere en førsteklasses rejseoplevelse med dygtige rejseledere, der har påtaget sig ansvaret for at give jer en skøn rejse. Vores rejseledere er både velkendte i områderne, uddannede og erfarne med gode menneskelige kompetencer, så du vil stensikkert være i sikre hænder under hele turen.
Så book din tur med Riis Rejser med det samme, og glæd dig til en begivenhedsrig rejse til Spanien. Er du nysgerrig på flere rejser, så kan du kigge i vores rejsekatalog.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.