Har du en spirende lyst til at opleve Schweiz – landet med de smukkeste bjerge, den rige kultur og historie og ikke mindst den søde befolkning? Så kan du med Riis Rejser tage afsted på en populær grupperejse og få en masse fantastiske minder med hjem i bagagen. Rejs afsted med din partner, din ven eller alene, og lær samtidig en masse nye rejseglade mennesker at kende. Læs mere om vores rejser til Schweiz her på siden.
Schweiz er et betagende rejsemål, der byder på en unik blanding af storslåede landskaber og rig kulturarv. Landet er kendt for sine imponerende bjerge, hvoraf de schweiziske alper består af mere end 74 forskellige bjerge. Alperne er perfekte til vandreture om sommeren og skiløb om vinteren.
Derudover byder Schweiz på charmerende byer, som eksempelvis hovedstaden Zürich samt Geneve og Luzern – alle med historiske seværdigheder, kulturelle begivenheder og kulinariske oplevelser. Fra de verdensberømte schweiziske chokolader til det autentiske schweiziske køkken, er der noget for enhver smag. Madkulturen er særligt præget af schweizisk ost med specialiteter som fondue og raclette.
Schweiz er også kendt for sine mangfoldige traditioner, der varierer fra kanton (distrikt) til kanton, herunder farverige festivaler og folkedans. Schweiz har fire officielle sprog og er gennem tiden blevet dybt præget af nabolandene. Arkitekturen spænder fra historiske slotte og kirker til moderne design, med en unik blanding af indflydelser fra nabolandene. Med Riis Rejser får du mulighed for at opleve alt dette og mere til på en velorganiseret grupperejse.
En rejse til Schweiz med Riis Rejser er for dig, der ikke stiller sig til tåls med at besøge et enkelt sted. Vores rundrejse varer i 8 dage og tager dig med rundt i både nord, syd og øst til nogle af de flotteste og mest unikke seværdigheder. Oplev for eksempel den gamle middelalderby Luzern, hvor du kan få genopfrisket dine tyskkundskaber med befolkningen. I løbet af dagene besøger vi også Pilatusbjerget, byen Lugano og får mulighed for at tage en helt unik togtur med Bernina Expressen.
Bernina Expressen er en spektakulær togrejse i Schweiz, der krydser Alperne fra Chur til Tirano. Den er kendt for sin betagende udsigt over bjerglandskaber, dybe dale og spejlblanke søer. Togrejsen er på UNESCO's verdensarvsliste og tilbyder en unik mulighed for at opleve Schweizs naturlige skønhed.
Du kan booke din rundrejse til Schweiz med Riis Rejser, hvad enten du tager afsted alene, med din partner, venner eller familie. Vi har planlagt programmet, så du og dine medrejsende skal blot sørge for at slappe af og nyde de mange seværdigheder. På turen vil I være ledsaget af en erfaren rejseleder, der har stort kendskab til Schweiz.
Har du spørgsmål til rejsen, din booking eller andet? Så er du velkommen til at kontakte os. Vi besvarer alle henvendelser med glæde.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.