Det bliver André Rieu på hjemmebane, som vi skal opleve på denne herlige julekoncertrejse. Gang på gang henrykker Valsekongen og hans Johan Strauss Orchestra tusindvis af musikglade fans og oven i købet i Rieus fødeby.
Ud over den enestående koncertoplevelse, har vi også dejlige feriedage til at snuse ind, hygge og nyde livet.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Oven på sidste års kæmpesucces er André Rieu igen i år klar med en stemningsfuld julekoncert i sin hjemby Maastricht.
Kom med og oplev Valsekongen med sit Johan Strauss Orkester, når han henrykker og begejstrer tusindvis af musik glade fans i MECC Maastricht.
Ud over den enestående koncertoplevelse, skal vi bl.a. også opleve det prægtige julemarked i Maastricht.
Undervejs vil du være ledsaget af dansk rejseleder og chauffør samt ****dansk bus.
Vi bor på og sejler med det dejlige skib MS Otello, der er hollandsk ejet og har plads til ca. 110 gæster. Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m.
Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften. Desuden er eftermiddags- og aftenkaffen inkluderet. Til frokost samt aftensmad er der en øl, vand eller et glas vin inkluderet.
Tag med på denne fantastiske julekoncertrejse med flodkrydstogt inklusiv.
1. dag: Danmark – Nijmegen ombordstigning
Rejsen går fra Danmark via Padborg til Nijmegen, hvor vi går om bord på vores dejlige flodskib MS Otello. Efter indkvartering spiser vi middag og hilser på skibets venlige besætning.
2. dag: Nijmegen
Vi står op til en dejlig morgenbuffet på skibet, og midt på formiddagen kører vi til centrum af Nijmegen, som er smukt pyntet op i adventstiden.
Vi er tilbage på skibet til lidt sen frokost, og hen på eftermiddagen begynder vi vores skønne sejlads op ad Maas floden i retning mod Venlo, hvor vi lægger til for natten.
3. dag: Julemarked i Maastricht og koncert om aftenen
Vi nyder formiddagens sejlads ind mod Maastricht, der ligger flot ved floden Maas. Om eftermiddagen besøger vi byens idylliske julemarked på Vrijthof – her hvor André Rieu holder sine fantastiske sommerkoncerter. Vi er tilbage på skibet midt på eftermiddagen, så vi kan nå at slappe af og lade vi op til aftenens flotte koncert.
Efter middagen om bord kører vi til MECC Forum i Maastricht, hvor vi skal overvære den fortryllende julekoncert med André Rieu og hans lige så fortryllende orkester. Efter en flot koncert kører vi tilbage til skibet. Vi har billetter i kat. 1.
4. dag: Hjemrejse
Efter en helt speciel koncertrejse og flodsejlads tager vi afsked med skibet, og kører tilbage til Danmark.
M/S Otello er et dejligt, moderne skib, der blev fuldstændig renoveret i 2018 og byder på alle de faciliteter, du har brug for til en uforglemmelig tur. Skibet har 61 kahytter og plads til 126 gæster.
Foruden stor solterrasse med panoramasalon har skibet 2 dæk med kahytter. I restauranten på hoveddækket kan du nyde lækre måltider, og på soldækket kan du slappe af i baren.
Forplejning
På skibet serveres morgenbuffet, frokostanretning samt tre- eller fireretters middag eller buffet. Typisk beholder man under hele krydstogtet samme plads i restauranten, som man tildeles første aften. Meddel derfor rejselederen hvis du har rejsefæller, du gerne vil sidde med.
Drikkevarer om bord
Drikkevarer afregnes dagligt med tjeneren til frokost og middag. "Ta’ selv eftermiddagskaffe" er inkluderet.
Drikkevand
Vandet i kahyttens badeværelse kan drikkes, men er tilsat klor.
Safety box
Der findes safety box enten i kahytten eller i skibets reception.
Påklædning
Der er ikke bestemte forskrifter eller kodeks for påklædning. Først og fremmest kommer det an på gæstens eget velbefindende. En mere formel påklædning er velset ved ”Kaptajnens gallamiddag”.
Rygning
Der må ikke ryges indendørs.
Drikkepenge
Der er ikke krav om, at man giver drikkepenge til personalet, men det er bestemt ikke ilde set.
Udflugter fra skibet
Langt de fleste udflugter fra skibet er inkluderet i rejsens pris. Enkelte udflugter er i tilkøb. Se mere under hvert enkelt togt.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, ophold i kahyt kategori B, nedre dæk, 3 x morgenbuffet, 2 x frokost inkl.1 drik, 3 x middag inkl. 1 drik, kaffe og the ombord, koncertbillet kat. 1, udflugter (ex. entréer) samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Koncertrejser:
Vær opmærksom på følgende omkring denne koncertrejse: I tilfælde af annullering af koncerten, efter at rejsen er påbegyndt, er Riis Rejser kun pligtig økonomisk at kompensere for værdien af selve koncertbilletten. Således refunderes ikke rejsens øvrige delelementer, f.eks. værdien af buskørsel, hotelophold, forplejning samt evt. rejselederassistance.
Forbehold vedr. flodkrydstogter:
Ændringer i vandstanden på floderne, efter afrejse fra Danmark, kan i enkelte tilfælde gøre sejlads på floderne umulig. Riis Rejser tager forbehold for ændringer i rejseplanen som følge af ændringer i vandstanden på floderne. Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet helt eller delvis erstattes med hhv. buskørsel til besøgssteder og seværdigheder samt overnatning på hotel. Denne ændring giver ikke ret til efterfølgende kompensation.
Dobbeltkahyt A som enkeltkahyt. Forplejning ifølge program. | 9.595 Kr. | |
Dobbeltkahyt B som enkeltkahyt. Forplejning ifølge program. | 8.495 Kr. | |
Dobbeltkahyt kategori B. Forplejning ifølge program. | 6.195 Kr. | |
Dobbeltkahyt kategori A. Forplejning ifølge program. | 6.995 Kr. | |
Dobbeltkahyt Jr. Suite. Forplejning ifølge program. | 7.695 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.