“Jul i Goslar” klinger simpelthen af julestemning, når den er bedst. Julerejsen til Harzen tager dig med til en perlerække af smukke Harzbyer, der med hver sit præg og pynt lader skinne igennem, at julen nærmer sig. Kom med og smag, duft og snus ind af de mange indtryk, denne rejse byder på.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Kom med på en hyggelig juleferie i Harzen
Vores julerejse til Harzen tager dig med til en perlerække af smukke Harzbyer, der med hver sit præg og pynt lader skinne igennem, at julen nærmer sig.
Kom med og smag, duft og snus ind af de mange indtryk, denne rejse byder på. Vi skal nyde vores ophold i den populære ferieby Goslar. Derudover skal vi naturligvis opleve nogle af de andre byer i Harzen heriblandt vidunderlige Wernigerode m.fl.
Vi bor i den mest berømte Harzby af dem alle, Goslar. Opholdet er på det velfungerende **** Plaza Inn, der ligger i rolige omgivelser ca. 15 minutters gang fra Goslars karakteristiske bymur og ca. 25 minutters spadseretur fra Goslars ikoniske markedsplads. Vores bus kører også til og fra Goslars centrum et par gange hver dag under opholdet. Plaza Innbyder sig til med gode værelser og ophold med indbydende morgenbuffet og aftenbuffet.
Se mere om hotellet her på vores hjemmeside.
1. dag: Danmark – Goslar. Julemarked i Lüneburg
Udrejse via Padborg og gennem Schleswig–Holstein, forbi Hamburg til Nordtysklands historiske saltby, Lüneburg. På torvet i Lüneburg nyder vi en stund ved byens hyggelige, lille julemarked, inden vi kører videre de sidste kilometer til Goslar, hvor vi indkvarteres og spiser middag.
2. dag: Goslar
I dag skal vi opleve Goslar, der er i førertrøjen hvad angår julemarkedsbyer i Harzen. Byens smukke torv og omkringliggende gader er festligt pyntet op, og boderne tilbyder varer, der fryder såvel øjne som gane.
3. dag: Juleaftensdag. Wernigerode
Udflugten går i dag til Wernigerode, hvor duften af årets julemarked stadig hænger i luften. Vi nyder en stund omkring byens legendariske gamle rådhus, hvor der er mulighed for en let frokost, inden vi er retur i Goslar, hvor hotellet serverer eftermiddagskaffe. Om aftenen er der festbuffet, julehygge og samvær.
4. dag: Juledag
Julefreden har sænket sig. Vi krydrer dagen med en formiddagsudflugt i vinterlandskabet, og vi kommer bl.a. forbi grænsebyen Sorge (tidligere grænseby mellem Øst- og Vesttyskland), Braunlage og Bad Harzburg.
5. dag: Clausthal-Zellerfeld
Harzen er historisk set rig på miner fra især kobberudvinding. I Clausthal-Zellerfeld kan du komme med under jorden og se, hvordan minedrift foregik historisk set.
6. dag: Hjemrejse
Velfornøjede og godt tilpasse efter en god morgenbuffet, forlader vi Goslar og stille og roligt kører vi igen mod Danmark og vores udgangspunkter.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, hotelophold med morgenmad, 5 x middag, 1 x eftermiddagskaffe den 24. dec, udflugter (ex. entréer) samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Enkeltværelse. Forplejning ifølge program | 8.995 Kr. | |
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program | 6.995 Kr. | |
3-sengsværelse. Forplejning ifølge program | 6.995 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.