Telefon 70 11 47 11   Mandag til fredag kl. 9-17
Beskrivelse
Vis kort
Vis vejret

Andalusien - 22 dage

Kom med på langtidsferie til Andalusien. På denne rejse med fly tilbyder vi i alt 8 skønne udflugter med vores rejseleder.
Her en fantastisk kombination af smukke byer og interessante monumenter, og dertil kommer en natur med hvide landsbyer, dramatiske bjerge og grønne dale, hvor der blandt andet dyrkes oliven, vin og appelsiner.
Andalusien er i dag hjemstedet for meget af det, vi ofte forbinder med Spanien.

 

Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.

Lørdag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
11 °C
4 °C
0,0 mm.
2,1 m/s
nord
Søndag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
11 °C
6 °C
0,0 mm.
3,8 m/s
nord
Mandag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
13 °C
5 °C
0,0 mm.
1,3 m/s
nord
Tirsdag
Let skyet
Let skyet
11 °C
5 °C
0,0 mm.
1,0 m/s
nordøst
Onsdag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
13 °C
7 °C
0,0 mm.
0,5 m/s
nordøst
Torsdag
Let skyet
Let skyet
14 °C
6 °C
0,0 mm.
0,4 m/s
nordøst

Afrejsedatoer

13.03.2025 03.04.2025   22 dage 15.395,-Sjæ. Vis mere
Rejseplan
Hotel
Prisinfo
Billeder

Kom med på langtidsferie til Costa del Sol. På denne rejse tilbyder vi i alt 8 skønne udflugter med vores rejseleder.
Her en fantastisk kombination af smukke byer og interessante monumenter, og dertil kommer en natur med hvide landsbyer, dramatiske bjerge og grønne dale, hvor der blandt andet dyrkes oliven, vin og appelsiner.
Andalusien er i dag hjemstedet for meget af det, vi ofte forbinder med Spanien. Det er flamenco, den fyrige og følelsesladede musik og dans, det er tyrefægtning, som, om man nu bryder sig om det eller ej, stadig afholdes her, og det er sherry, gazpacho og en tilbagelænet livsstil, som kun kan smitte.
Vi bor i populære Fuengirola ved Middelhavet. Hotellet er det gode Hotel El Puerto, som ligger ved strandpromenaden i byen. Hotellet har dejlige værelser, alle med aircondition. Der er balkon til alle dobbeltværelser og mulighed for tilkøb af værelse med havudsigt. Hotellet har desuden swimmingpool og en skøn terrasse. Opholdet i Spanien er med morgenbuffet og 3-retters middag/middagsbuffet inklusiv et glas vin/vand.


Dagsprogram

1. dag: Rejsedag til Málaga og Fuengirola
Afrejse fra Danmark til Málaga med ankomst til Málaga i løbet af dagen. Transfer til vores hotel i Fuengirola.
På visse afgange tilbyder vi også afrejse fra Aalborg. Se aktuelle tillæg under tilkøb.

2. – 21. dag:
20 hele dage er til rådighed i Andalusien, og vi tilbyder i alt 8 udflugter. Udflugternes rækkefølge og datoer planlægges af rejselederen. 7 af udflugterne er inkluderet, men entréer er i tilkøb. Se under tillæg.

Mijas, den hvide by
Vi drager til den fine, hvide landsby Mijas, der ligger godt 400 m.o.h. i bjergene Sierra de Mijas, hvorfra man på de klare dage kan se til Nordafrika.
Byen er indbegrebet af den andalusiske charme med hvidkalkede, maurisk inspirerede huse og smalle gader, smukke patios og et stort udvalg af cafeer og forretninger. Vi tilbringer nogle afslappende timer her.

Málaga, Picassos hjemby
Málaga er med ca. 570.000 indbyggere den næststørste by i Andalusien og det økonomiske og kulturelle center på Costa del Sol. Det er en meget smuk by, der har bjergene som kulisser og en nyligt renoveret havn, som omfavnes af bugten.
Vi går en tur i byen og kommer bl.a. forbi ruinerne af det romerske teater, som var det største på den iberiske halvø, da det blev bygget i århundredet f.Kr. Vi runder også det ældste af de mauriske fæstninger, Alcazaba, som blev opført fra 1000-tallet. Den anden, Gibralfaro, gemmer sig på bakketoppen.
Undervejs kommer vi desuden forbi Pablo Picassos fødehjem på pladsen Plaza de la Merced. Pablo Picasso blev født i Málaga i 1881, men allerede i 1891 flyttede familien til La Coruña i Galicien. Han var ufatteligt produktiv, og man antager, at han ved sin død i 1973 efterlod sig ca. 50.000 værker inden for maleri, grafik, tegning, skulpturer og keramik.
Der er mulighed for at komme ind på Picasso Museet, der er indrettet i et palæ fra 1500-tallet. Det indeholder ca. 200 af mesterens værker, men på grund af spredningen i tid og arbejdsmetode i værkerne, anses museet for at være et af verdens førende Picasso-museer.
Vi kommer også forbi katedralen og Plaza de la Marina, hvor vi kan se statuen fra 2005 af H. C. Andersen. Anledningen var, at H. C. Andersen besøgte Spanien på sin rejse i 1862 og senere skrev: ”I ingen af Spaniens Byer har jeg følt mig saa glad, saa hyggeligt hjemme som i Málaga”.
Vi ville ønske, at han også kunne se byen, som den ser ud i dag. Efter årtiers byfornyelse i den historiske bymidte, krydret med moderne arkitektur, er byen virkelig fin.
Der bliver tid på egen hånd til måske at sidde en stund på en af byens pladser og nyde nogle tapas og et glas lokal vin.

Córdoba med romernes bro og maurernes moske
Córdoba har ca. 350.000 indbyggere og ligger på den nordlige side af floden Guadalquivir.
Den iberiske halvøs oprindelige indbyggere, ibererne, havde allerede en bosættelse her, og Córdoba anses som én af Spaniens ældste byer. Romerne kom hertil i omkring 169 – 153 f.Kr. og frem til Romerrigets undergang var Córdoba hovedby i området Baetica. Da maurerne i år 711 indtog områder, gjorde de Córdoba til hovedstad i kalifatet Al-Ándalus.
Vi gør holdt med bussen ved floden og spadserer forbi tårnet Calahorra, et tidligere vagttårn, videre over den godt 300 meter lange romerske bro, der stadig hviler på resterne af de originale fundamenter. En fornem spadseretur i romernes fodspor.
Vi går en tur i byens smalle gader, bl.a. i det gamle jødiske kvarter. Her boede jøder, indtil de Katolske Monarker i 1492 besluttede at forvise alle jøder. Vi kommer til Blomstergaden, hvorfra vi har et fantastisk vue til katedralens klokketårn, der er skabt af den tidligere minaret. Vi ser de smukke gårdhaver, patios som de kaldes på spansk, fyldt med blomster, fontæner og nogle endda omgivet med små håndværksforretninger.
Vi kommer dernæst til den altdominerende store moske, som teknisk set i dag er en katedral. Den skal man opleve for helt at forstå dens omfang; fysisk så vel som historisk.
Bygningen står ovenpå resterne af et romersk palads, en gotisk basilika, den kristne helligdom, som vestgoterne opførte i 500-tallet. De opkaldte den efter Sankt Vincent. Her er stadig rester af både palads og basilika.
I 700-tallet opførte maurerne på det samme sted den første del af den moske, vi ser i dag. I hhv. 800- og 900-tallet blev den udvidet til den nuværende størrelse med 1293 søjler.
Da de kristne generobrede Córdoba i 1233, ændrede man først moskeens status til katedral og indrettede den med sidekapeller og alter.
I 1500-tallet fik en biskop så den idé, at man inde midt i moskeen/katedralen skulle opføre en ny bygning, en egentlig katedral. For at give plads til det, fjernede man 437 søjler. Men så har man dette underfundige sted og stadig 856 søjler.
Hele bygningen inkl. patio er 179 meter lang og 134 meter bred og dækker dermed et areal på over 23.000 kvadratmeter.

Appelsinlund og Paella
Appelsintræer er allestedsnærværende i Andalusien, og på denne udflugt ud på landet skal vi se nærmere på dem og en lang række andre citrusfrugter. Vi besøger en appelsinbonde, som også dyrker kumquat, cedro citroner, bergamotte og mange andre. Vi vises omkring i appelsinlunden og smager på frugterne. Imens tilberedes en stor paella til os, som vi nyder på appelsingården.

Ronda, flot køretur til spektakulær bjergby
Vi kører enten langs kysten til Marbella og derfra op i bjergene. Alternativt tager vi vejen omkring Cártama. På begge veje passerer vi mellem Sierra Bermeja og Sierra de las Nieves, inden Ronda dukker frem på toppen.
Byen ligger 723 meter over havet. Den er bygget på begge sider af en gigantisk kløft, El Tajo, som med 100 m høje, stejle klippevægge deler byen i to. Kløften har blandt andet inspireret Ernest Hemingway til at skrive ”Hvem ringer klokkerne for? ”, hvor nationalisterne under Borgerkrigen myrder republikanere ved at smide dem ud over klippekanten på El Tajo.
Vi går en byrundtur og kommer over den smukke bro, som, selvom den er fra 1700-tallet, stadig kaldes ’den nye bro’. Herfra er der et vidunderligt skue over kløften og det omkringliggende landskab.
Bagefter er der mulighed for at komme ind at se tyrefægterarenaen. Den blev indviet i 1785 og er Spaniens ældste. Det var også her, at den moderne tyrefægtnings grundregler blev udviklet af bysbarnet og tyrefægteren Pedro Romeo. Selve arenaen måler 66 meter i diameter, hvilket er meget, og derfor er denne arena specielt farlig for tyrefægterne.
Selvom man ikke bryder sig om tyrefægtning, er det interessant at besøge arenaen.

Gibraltar, tur til Storbritannien
Gibraltar ligger strategisk ved strædet mellem Europa og Afrika, og det var da også her, at maurerne krydsede ind til Europa. Gibraltar er i dag britisk oversøisk territorium, og dermed skal alle medbringe pas for at krydse grænsen mellem Spanien og Gibraltar.
Gibraltar dækker kun et areal af 6,5 kvadratkilometer, og her bor ca. 30.000 mennesker.
Det var i 1704 under den Spanske Arvefølgekrig, at Spanien tabte Gibraltar til en britisk-hollandsk styrke. Ved fredsaftalen i 1713 i Utrecht blev Storbritannien tildelt området. Spanien rejser igen og igen spørgsmålet om indlemmelse af Gibraltar i Spanien.
Vi kører en tur rundt i kolonien med lokal bus, idet vores egen bus er alt for stor til at køre i Gibraltars smalle gader. På turen kommer vi højt op over byen og har normalt fin udsigt til Afrika. Vi besøger drypstenshulerne St. Michael’s Cave og skal selvfølgelig også møde de allestedsnærværende berberaber.
Gibraltar er toldfrit område, så der er rig lejlighed til at gøre gode indkøb af spiritus, tobak og kosmetik, ligesom der bliver tid til at spise frokost, måske ’fish and chips’. Midt på eftermiddagen krydser vi igen start- og landingsbanen i Gibraltars lufthavn og passerer grænsen tilbage til Spanien. Se pris for denne udflugt under tillæg.

Granada og Alhambra
Granada ligger i en højde af 740 m og har i dag ca. 250.000 indbyggere. Det er en by med universitet med mange studerende, der er med til at give byen et godt og livligt liv, der danner en spændende modpol til den historiske arv.
Turens højdepunkt er den mauriske fæstning, Alhambra, der er Spaniens mest besøgte monument. Vi får en rundvisning med lokal guide på et særdeles højt niveau, og denne rundvisning inkluderer også Generalife, der var sultanens sommerpalads, og den meget smukke have.
Granada begyndte sin storhedstid i 1200-tallet, hvor Nasrid-dynastiet etablerede hovedstaden for sit kongedømme her. Det bestod af det, som i dag er provinserne Almeria, Granada og Málaga, og det forblev som den sidste islamiske bastion på den Iberiske halvø i mere end 250 år.
Borgen Alhambra blev grundlagt af Nasrid-emiren Ibn al-Ahmar i 1238, og gennem de næste mange år blev der bygget til og videre på fæstningen. Efter den kristne generobring er der også bygget på stedet. I 1527 begyndte opførelsen af Karl V’s palads, en majestætisk renæssancebygning, som Politigården i København er inspireret af.
Vi går desuden en tur i centrum og til den gamle bydel Albaicin, der kravler op ad bjergsiden, og forbi katedralen og det kongelige Kapel. Det er mausoleum for de Katolske Monarker samt deres datter Juana ’den vanvittige’, der var den første monark af et samlet Spanien, mens hun selv havde en tragisk tilværelse. Her ligger også hendes mand, Felipe ’den smukke’. Kapellet er samtidig museum med storslåede malerier, kong Ferdinands forgyldte sværd samt dronning Isabellas krone og scepter.
NB! Billet til Alhambra skal bestilles senest 80 dage før afrejse. Sammen med bestilling oplyses pasnummer.

Sevilla
Vi besøger Sevilla, hvor vi bl.a. kommer forbi tyrefægterarenaen og Den spanske Plads. Herefter spadserer vi en tur i den gamle bydel, runder katedralen og det indiske arkiv, og derefter er der mulighed for at komme ind at se Det Kongelige Palads (Alcazar). Der bliver også tid på egen hånd i den hyggelige by.

22. dag: Hjemrejse
Transfer til Málaga Lufthavn i løbet af dagen. Fly retur til Danmark.

Ring og bestil rejsen på tlf. 7011 4711
Bestil rejsen online »

Højdepunkter

 

  • Mijas og Marbella
  • Malaga og Picasso Museet
  • Cordoba og Ronda
  • Udflugt til Gibraltar
  • Granada med Alhambra
  • Sevilla med Alzázar
  • ****hotel i populæreFuengirola  

Flyafgange

Tid Fra Til
Udrejse
06:15 Copenhagen Malaga
Hjemrejse
12:30 Malaga Copenhagen
13.03.2025 - 03.04.2025
Hotel El Puerto Fuengirola
Vis mere Vis mindre
Hotel: Hotel El Puerto Fuengirola
Hotellets hjemmeside: Link
Ring og bestil rejsen på tlf. 7011 4711 Bestil rejsen online »
Afrejse: 13.03.2025
Ankomst: 03.04.2025
Dage: 22 dage
Afrejse fra: Sjæ.
Pris fra: 15.395,-

Prisen inkluderer

Dansk rejseleder, flyrejse København – Malaga tur/retur, transfer fra og til Malaga Lufthavn, udflugter i henhold til program (ex. entréer), hotelophold, 21 x middag, 21 x morgenmad, engelsktalende lokalguide hvor det er påkrævet, samt alle lovpligtige skatter og afgifter.

Fly
På visse afgange tilbyder vi også afrejse fra Aalborg. Se aktuelle tillæg under tilkøb.

Forudbestilling af entréer
Ved mange attraktioner skal vi forudbestille entré. Derfor skal entréen reserveres ved bestilling af rejsen, hvis du ønsker at deltage. Vil du besøge Alhambra skal vi desuden have oplyst dit pasnummer. Se prisen for hver enkelt entré under tilkøb


Tilkøb:
Entre og rundvisning Picasso Museet: 90 kr.
Moske - Cordoba: 135 kr.
Orange farm and Paella bus: 170 kr.
Gibraltar/Rock Tour: 440 kr.
Alhambra: 250 kr.
Entré Alzázar (pensionist +65): 90 kr.
Entre Alzázar (voksen indtil 65 år): 150 kr.

 

Værelsestyper:

Enkeltværelse. Forplejning ifølge program 22.195 Kr.
Enkeltværelse m. havudsigt. Forplejning ifølge program 24.995 Kr.
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program 15.395 Kr.
Dobbeltværelse m. havudsigt. Forplejning ifølge program 16.795 Kr.


Ring og bestil rejsen på tlf. 7011 4711 Bestil rejsen online »
Afrejse: 13.03.2025
Ankomst: 03.04.2025
Dage: 22 dage
Afrejse fra: Sjæ.
Pris fra: 15.395,-

Billeder - Andalusien - 22 dage

Afrejse fra Aalborg eller København til Málaga med ankomst til Málaga i løbet af dagen. Transfer til vores hotel i Fuengirola
Flere billeder
Ring og bestil rejsen på tlf. 7011 4711 Bestil rejsen online »
Afrejse: 13.03.2025
Ankomst: 03.04.2025
Dage: 22 dage
Afrejse fra: Sjæ.
Pris fra: 15.395,-

Vis mindre
 Ledig
 På forespørgsel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.

Grupperejser