Riis Rejser har eksisteret siden 1898. Vores oldefar grundlagde virksomheden og som fjerde generation er vi stolte af, at Riis Rejser i dag er en landsdækkende virksomhed inden for vores felt, selskabsrejser med bus, fly og flodskib.
Hos os mødes glade, forventningsfulde danskere, der elsker selskab og samvær om gode rejseoplevelser. At vores kunder kommer fra hele landet, giver en helt særlig dynamik og glæde på alle vores rejser.
Vi stræber efter at arrangere rejser af høj kvalitet til prisen. Om du vil kalde det kvalitetsrejser er din afgørelse. For os er det vigtigt, at du som rejsende med os oplever, at kvaliteten svarer til det, vi har beskrevet i vores salgsmateriale og gerne en tand bedre.
Om du har rejst med Riis Rejser mange gange tidligere, eller om du er gæst hos os for første gang, skal du være rigtig hjertelig velkommen,
- velkommen til at være en del af et GODT REJSESELSKAB.
Venlig hilsen
Jacob Riis og Søren Riis.
Vores oldefar, Jens Fjordside, havde i 1898 fået lov at etablere en dagvognsrute fra landsbyen Ferring ved Bovbjerg og ind til købstaden Lemvig. En dagvogn var det, man også kender som en diligence, altså hest, vogn og kusk, der fragtede folk og gods til og fra købstaden. Dagvognen blev motoriseret i 20'erne og var nu blevet til en egentlig rutebil.
Efter Jens Fjordsides død i ’34 drev vores bedsteforældre Katrine og Jacob Riis forretningen videre. Rutebilerne, lastbilerne, husmandsstedet, karle og piger, og naturligvis enken efter Jens Fjordside, Stinne, dannede rammen om livet op gennem 30'erne, under Anden Verdenskrig og herefter.
I 50’erne arrangerede Jacob Riis lokale udflugter for lokale foreninger, landboforeninger og lignende. Man kørte på udflugt i selskabsbussen. Til Lillebæltsbroen, rundt om Ringkøbing Fjord eller måske 3 dage til Slesvig. Sådan begyndte vel den egentlige lyst til at arrangere rejser.
I 70'erne overtog vores forældre, Ingrid og Christian, og opbyggede markedet for busrejser.
Vi dannede aktieselskabet Riis Rejser A/S i 2001 og siden 2007 har vi været landsdækkende med vores rejser i forhold til især påstigningsruter på busrejser og fokus på flyrejser med afrejse fra flere af landets lufthavne. I dag har vi kontor i Lyngby ved København og i Lemvig i Vestjylland.
Forsikring
Påstigningsruter
Placering i bussen
Rejsebestemmelser
Ledige stillinger
Værd at vide
Ris og Ros
Retningslinjer for behandling af personlige data
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.